DSB får tilskud fra staten, så DSB kan drive offentlig transport, der ikke kan løbe rundt på almindelige kommencielle vilkår, forklarer transportministeren, og han har derfor bedt DSB's ledelse om at lukke ned for DSB Talk igen.

DSB kunne imidlertid ikke umiddelbart lukke DSB Talk, da det er ejet af det private selskab MobileValue, der har udviklet DSB Talk.

Mobilevalues direktør Allan Baadsgaard var hurtigt ude og kræve kompensation for, at DSB ikke havde gjort hjemmearbejdet godt nok, men efter et dagslangt møde mellem Mobilevalue og DSB, blev DSB Talk lukket ned uden, at det er kommet frem, hvad nedlukningen har betydet i kroner og ører.

Materialet bag DSB Talk eksisterer dog stadig, og da Allan Baadsgaard tidligere har udtalt til Ekstra Bladet, at "Hvis du spørger mig, så er det største problem med selskabet selve navnet. Hvis vi ikke havde DSB med i selve navnet, så tror jeg ikke vi havde fået problemer", så er det da muligt, at DSB Talk genopstår i en eller anden form.

Telemarkedet holder selvfølgelig øje med udviklingen.