Telemarkedet har undersøgt, hvad tre typiske profiler med fastnettelefoni fra TDC kan spare ved at afskaffe fastnetabonnementet og få et mobilabonnement i stedet.
Den Unge
Nicklas er 20 år, lige flyttet hjemmefra og ringer ofte til venner og studiekammerater, der alle har mobiltelefoner. En gang imellem ringer han hjem til sine forældre og bedsteforældre og deres fastnettelefoner. Alt i alt ringer Nicklas ca. 150 minutter om måneden fordelt på omkring 50 opkald.
Nicklas forbrugsmønster giver typisk følgende priser:
Med fastnettelefon: | Med mobiltelefon: |
---|---|
TDC Fastnet 266,52 kr. pr. måned (3198,24 kr. pr. år) |
Lebara Mobile Standard 53 kr. om måneden (636 kr. om året) |
Nicklas kan altså spare 213,52 kr. om måneden eller 2562,24 kr. om året ved at skifte fastnettelefonen ud med en mobiltelefon med et Lebara Mobile Standard abonnement. Mobilen giver dog mulighed for at sende sms'er, så en del af besparelsen bliver sikkert brugt på det, men det er en anden historie...
Familien
Anja og Søren er i 30'erne og sammen har de to børn. Anja og Søren ringer ofte til venner og familie, der har fordelt sig ligeligt mellem fastnet- og mobilejere. Tilsammen ringer Anja og Søren ca. 300 minutter om måneden fordelt på omkring 60 opkald.
Anja og Sørens forbrugsmønster giver typisk følgende priser:
Telemarkedet anbefaler: | |
---|---|
TDC Fastnet 307,25 kr. pr. måned (3687 kr. pr. år) |
Lebara Mobile Standard 86,39 kr. om måneden (1036,68 kr. om året) |
Anja og Søren kan altså spare 220,86 kr. om måneden eller 2650,32 kr. om året ved at skifte fastnettelefonen ud med en mobiltelefon med et Lebara Mobile Standard abonnement.
Senioren
Bodil er 63 år og ringer jævnligt til sine veninder og sine familiemedlemmer, der alle har fastnetabonnementer. Hun ringer også et par gange om måneden til sin søn og datteren, der begge har mobilabonnementer. Alt i alt ringer Bodil ca. 240 minutter om måneden fordelt på omkring 30 opkald.
Bodils forbrugsmønster giver typisk følgende priser:
Telemarkedet anbefaler: | |
---|---|
TDC Fastnet 318,22 kr. pr. måned (3818,64 kr. pr. år) |
One Mobile 56,46 kr. om måneden (677,52 kr. om året) |
Bodil kan spare 261,76 kr. om måneden eller 3141,12 kr. om året ved at skifte fastnettelefonen ud med en mobiltelefon med en One Mobile optankningsbon.
Der er altså mange penge at spare for vores tre forbruger-eksempler her, men prøv selv at taste dit forbrugsmønster ind i Telemarkedets prisberegner og mobiltelefoni prissammenligning og se, hvad din besparelse kan blive.