Hvis du ikke ønsker at forblive kunde hos det teleselskab, du fik med i handlen ved købet af iPhonen, skal du have din iPhone unlocked. Unlocking kan håndteres på flere måder; af dit eget teleselskab, hos specialiserede unlock-services eller du kan gøre det selv, hvis du har mod på det. Vi kikker nærmere på mulighederne.

Unlocking efter bindingsperioden

Vi har tidligere beskrevet, hvordan sim-låsning når bindingsperioden ophører er ved at forsvinde. Dette gælder imidlertid ikke for iPhones, som stadig er simlåst efter bindingsperioden. Du er således nødt til selv at være aktiv, for at ophæve låsningen.

Hvis din bindingsperiode er udløbet, kan du kontakte dit teleselskab og bede dem låse din iPhone op. Derefter er der ingen hindring for at vælge et andet selskab.

Unlocking Services

Hvis din bindingsperiode ikke er udløbet - eller du vil undgå at skulle gennem teleselskabets kundeservice, kan du kontakte et af de specialiserede unlock-firmaer. Der er flere selskaber der tilbyder denne service. Her er nogle stykker:

Unlocking af din iPhone hos de specialiserede unlock-firmaer koster i omegnen af 300 kr.

Der er begrænsninger i, hvilke udgaver af iPhones, der kan unlockes af andre end teleselskabernes kundeservice - bl.a. kan den nye iPhone 4 endnu ikke unlockes - så vær opmærksom på, hvad unlock-firmaet kan tilbyde og sammenhold det med din iPhone-version.

Gør dig også nogle overvejelser om, at unlocking er afhængig af operativsystemet, og det ikke altid er muligt at opgradere til nye versioner af operativsystem, hvis ens iPhone tidligere er blevet unlocked.

Gør-det-selv unlocking

Hvis du selv har mod på at unlocke din iPhone, findes der guider til dette. Du kan fx. finde guider til det her:

Du skal dog være opmærksom på, at det kræver en vis teknisk snilde, at foretage operationen.

Er iPhone unlocking ulovligt?

På ingen måde, du skal dog være opmærksom på, at du hænger på abonnementsbetaling, evt. mindsteforbrug og inaktivitetsgebyr, så længe bindingsperioden forløber, og da de fleste teleselskaber garderer sig mod unlocking ved at kræve høje abonnementspriser, skal der virkelig være noget at spare på tale og dataforbrug, hvis det skal kunne betale sig at unlocke iPhone i bindingsperioden.

Heldigvis tilbyder telemarkedet prissammenligning af abonnementer inden for mobiltelefoni, så det bliver lidt lettere at forholde sig til, hvilket teleselskab, du skal skifte til for at spare flest mulige penge.