I Danmark har 82% af alle husholdninger adgang til bredbånd.
Tallene stammer fra Strategy Analytics nyligt publiserede rapport; "Global Household Broadband Penetration Rankings (2008)".
Danskernes adgang til bredbånd overskygges kun af Sydkorea, Singapore og Holland, mens lande som Sverige (17), Norge (10) og USA (20) befinder sig langt nede af listen. Sidstepladsen mellem de undersøgte lande indtages af Indonesien, hvor kun 1% af husholdninger har adgang til bredbånd.
Strategy Analytics' data varierer en smule fra, hvad der ellers er publiceret, idet Strategy Analytics har taget udgangspunkt i "antal bredbånd pr. husstand", hvor de fleste andre undersøgelser måler "antal bredbånd pr. indbygger".
Se Strategy Analytics tabel over bredbåndsprocenter her: Global Household Broadband Penetration Rankings (2008)