Digitaliseringen af det danske TV-sendenet skete den 1. november 2009. Op til denne dato, var der stor konkurrence blandt de danske TV-operatører om at kapre kunder. Der kom nye TV-operatører til, og flere af de eksisterende firmaer dumpede priserne. Læs mere om udviklingen op til d. 1. november her:
- Boxer går i luften
- YouSee tilbyder gratis digital tv
- Canal Digital sænker priserne
- Stofa vil også tilbyde gratis digital tv
- Det nye digitale TV-signal
Dagen oprinder, den 1. november 2009, og hele overgangen forløber relativt smertefrit. Så nu er det store spørgsmål, hvordan vil markedet forholde sig?
YouSee og Viasat hæver priserne
Fra d. 1. januar 2010 hæver YouSee priserne på digital tv. De annoncerede abonnementpriser og prisstigninger er:
TV-abonnement | Ny abonnementpris | Prisstigning |
---|---|---|
Grundpakken | 166 kr/md | 6 kr/md (+3,8%) |
Mellempakken | 299 kr/md | 21 kr/md (+7,6%) |
Fuldpakken | 397 kr/md | 22 kr/md (+5,9%) |
YouSees administrerende direktør Niels Breining har forklaret, at prisstigningen skyldes at TV-stationerne har hævet priserne for TV-kanalerne.
Viasat hæver ligeledes priserne d. 1. januar 2010, og deres annoncerede priser er:
TV-abonnement | Ny abonnementpris | Prisstigning |
---|---|---|
Danmarks-Pakken | 269 kr/md | 15 kr/md (+5,9%) |
Stor Danmarks-Pakke | 369 kr/md | 20 kr/md (+5,7%) |
Hvordan forholder de andre TV-operatører sig?
Prisstigningen varslet af YouSee og Viasat ser ud til at være en mere generel tendens. Flere TV-operatører har valgt at følge trop og foretage tilsvarende prisforøgelse. Stofa og Canal Digital hæver sammen med YouSee og Viasat priserne for digital tv i 2010, så kunder i disse selskaber skal også forvente at skulle betale mere for TV-kikkeriet i 2010.
Boxer er indtil videre gået imod strømmen, og har valgt at holde priserne i ro. Indtil videre er der ikke varslet prisstigning fra dette selskab.
Men, vi følger prisudviklingen og holder løbende prisdatabasen her på telemarkedet ajour således, du med vores digital tv prissammenligning nemt kan finde de billigste TV-abonnementer, der passer til dit behov.