"Gratis" er selvfølgelig et stort ord, for du skal investere i en parabol og en satellitmodtager, men når denne engangsudgift er betalt, er det bare at synke ned i sofaen og nyde underholdingen.

Satellitterne byder på mange ukrypterede tv-kanaler. Der er mellem 3-400 mere eller mindre kendte kanaler. Nedenstående er et lille eksempel på de tv-kanaler, der kan modtages gratis:

  • Eurosport
  • Euronews
  • CNN
  • BBC World News
  • Sky News
  • Bloomberg
  • CNBC Europe
  • Al Jazeera

Telemarkedets digital tv prissammenligning er blevet udvidet med et sæt af de mere kendte tv-kanaler, som frit kan modtages med parabol. For at kunne drage fordel af de gratis tv-kanaler, behøver du ikke gøre andet end, at indtaste de tv-kanaler du gerne vil kunne se i prissammenligningen, så finder prisberegneren automatisk ud af om disse er tilgængelige gratis via satellit for dig.

Udstyr

Hvis du investerer i udstyr, der samtidig kan modtage de gratis, danske signaler fra Digi TV, så er du ved at være bredt dækket ind med digital TV for billige penge.

Mere specifikt skal du altså have fat i en parabol til omkring 1000 kr. og en MPEG4-modtagerboks, der kan modtage både satellit- og antennesignaler i HD til godt 2000 kr. Begge dele er let tilgængelige i specialbutikker og på nettet.

Husk så blot, at udstyret skal sættes op, rettes ind og forbindes med hinanden, så hvis du ikke har den store tekniske snilde, skal du nok indregne prisen til en montør.